sprog

Phong The Dang

Phong2

Phong The Dang

Værkfører – Brdr. Madsen Maskinfabrik

Jeg kan lidt af hvert

Jeg kommer fra Vietnam. Jeg har arbejdet hos Brdr. Madsen Maskinfabrik i 24 år. Jeg arbejder som værkfører og er ansvarlig for det produktionstekniske område. Hvis en maskine går ned, så reparerer jeg den for det meste selv i stedet for at hente folk udenfor. Jeg har ikke nogen uddannelse, men har f.eks. lært engelsk, da jeg var i flygtningelejr i Malaysia. Jeg har også lært tysk og kan fint tale med leverandører og læse tyske brugsanvisninger.

En typisk arbejdsdag

Jeg er normalt glad, når jeg står op om morgenen. Siger godmorgen til mine kolleger og så ser jeg hvad der sker i løbet af dagen. Jeg vil gerne lære noget nyt hver dag. Ellers bliver det for kedeligt.

Jeg går mange kilometer mellem vores maskiner hver dag. Hvis der ikke er problemer, jeg skal løse, sikrer jeg mig, at alle maskiner kører og hvis ikke der er andet, betjener jeg selv maskinerne.

Da jeg mødte i morges 4.15 kunne jeg se at en af maskinerne ikke kørte. Jeg åbnede sikringsboksen og skiftede en sikring - 5 minutter efter kørte den igen. Det er vigtigt, at maskinerne ikke står stille, så vi kan producere optimalt og levere til tiden til vore kunder.

Jeg går meget op i at løse så mange problemer som muligt selv og i samarbejde med leverandører. Dels for selv at blive dygtigere og dels for at spare penge til teknikere udefra..

I Vietnam har vi lært at reparere ting og få det til at virke igen. Det er en god ting at kunne. Også i forhold til selv at lære og lære andre. Det er vigtigt, at vi viser vore lærlinge, hvordan vi kan løse problemerne og forbedre tingene. På den måde er den vietnamesiske kultur meget anderledes end den danske, hvor man kan være tilbøjeligt til at smide ud og købe nyt.

Den bedste udvikling foregår i små step

I Vietnam tænker man på den måde, at hvis man skal op på et bjerg, der er foran sig, så skal man ikke tage et kæmpe skridt for at komme derop. Det er bedst stille og roligt at gå op ad trinene, så lærer man bedst og mest. Sådan har min karriere været i Danmark og det har været godt for mig. I dag kan jeg arbejde med robotter og arbejder hele tiden med at kunne bidrage endnu mere. Før skulle vi have montører til at løse problemerne. Nu kan jeg selv det meste.

Som værkfører er jeg meget opmærksom på at man skal kunne kigge på helheden. Alle skal have skulderklap for de enkelte bidrag i teamet. Man skal ikke kun løfte den enkelte, men have fokus på hele flokken.

Handyman i fritiden

Jeg er gift og har 2 piger på 6 og 4 år. Jeg har spillet fodbold i mange år, men rev desværre mit korsbånd over i 1996. Jeg har købt hus og kan godt lide at være handy man derhjemme. Hvis jeg skal have lavet noget svært, bestiller jeg håndværkere og kigger på hvordan de gør det. Næste gang kan jeg selv.

Bente H. Jørgensen

bhj

Solide data hjælper os med at servicere vores kunder bedst mulig

At arbejde som Controller betyder, at jeg først og fremmest skal hjælpe med, at finde frem til, hvilke data der er nødvendige for, at vi kan drive forretningen. Derefter skal data behandles, så andre kan træffe de rigtige beslutninger. Man kan sige, at min vigtigste opgave er, at sætte data sammen, så de giver et overblik.

En typisk arbejdsdag

Ikke 2 dage er ens. Jeg skal kommunikere meget med forskellige ledere og medarbejdere. Man kan sige, at min dag er delt op i dialog og skrivebordsarbejde, hvor jeg fx trækker data ud af systemerne og behandler dem i Excel. Dernæst er det vigtigt, at kombinere data og dialog for at få knyttet kommentarer til data, så det kan be- eller afkræftes, om de giver mening for brugen.

Jeg udfordres af det store komplekse puslespil.

Jeg er super glad for mit arbejde i AAOsteel. Jeg bliver hver dag mødt med positive tilbagemeldinger fra dem, jeg arbejder sammen med om opgaverne. Holdningen i virksomheden er, at vi hele tiden skal forbedre os og der er stor lyst til, at gøre ting bedre. Det er vigtigt, at vi får skabt et fælles billede af, hvor vi skal hen og at vi har en positiv dialog omkring det. Det, som jeg ser, er jo ikke nødvendigvis det rigtige og det rigtige billede får man kun i dialogen.

Jeg udfordres af det store puslespil, hvor der er stor kompleksitet. Jeg kan blive helt høj, når det hele spiller godt sammen. Det er projektledelse, når det er bedst.

Mit Dankort er dekoreret med mit eget billede

Jeg er et udemenneske og kan godt lide at være aktiv i min fritid. Et fuldtidsjob som dette fylder meget, så jeg må planlægge mine udeaktiviteter, som f.eks. løbeture, cykling og gåture med hunden. Jeg er meget optaget af makrofotografering, som handler om, at komme helt tæt på små motiver. F.eks. en blomst eller et lille farverigt insekt. På mit dankort har jeg et fotografi af en smuk blomst. Fotografering vil jeg gerne bruge mere tid på.

Vi har et sommerhus, som samler familien i en travl og hektisk hverdag. Der slapper jeg godt af med familien, som omfatter min mand og 2 store piger.

Lars Thomassen

Lars EJVJeg skal hele tiden finde ud af noget, der er mere smart

Jeg har været ansat ved EJV Tooling i 2 år og er uddannet i koncernen tilbage i 1993.

Mit arbejde er spændende og ikke mindst udfordrende og det er meget tilfredsstillende at få ’brugt sit hoved’ – der er ikke to dage der er ens.

En af de ting jeg synes godt om ved mit arbejde er, at jeg er med i hele processen. Det er lige fra kontakt til kunder, møder i tilbudsfasen, bestilling af materialer, ligesom jeg er med, ude hos kunden og afprøve værktøjet, sammen med De der skal køre med det i produktionen.

Jeg får brugt mine kreative tanker. Jeg bliver konstant udfordret på, at finde ud af noget, der er enten mere smart, mere tidsbesparende, eller i det hele taget billigere at fremstille.

En typisk arbejdsdag

På en typisk arbejdsdag, er der selvfølgelig løbende mailkorrespondance, tegnearbejde, kunde- og værkstedskontakt. Derudover har vi et dagligt tavlemøde. Det er godt, fordi her får vi taget både små og større ting op i et seriøst forum. Problemstillinger som kan løses og gøre hverdagen mere praktisk for alle.

Jeg synes det er super spændende når f.eks. en kunde kommer med et stykke blik, som de har bukket i hånden og udfordrer mig på, om jeg kan konstruere et værktøj, der kan gøre lige præcis det, som de har tænkt. Mange gange handler det jo om at få kortere processer hos kunderne – og ofte kan vi løse dette ved smartere værktøjer.

Jeg arbejder hele tiden på kanten af nye teknologier

Rent teknologisk arbejder vi med det nyeste grej. Ofte bliver vi præsenteret for løsninger, som hægter sig på den nyeste teknologi, og så handler det jo om at komme ud over kanten – både tankemæssigt men også produktionsmæssigt.

Vi har ofte arbejdet på løsninger, hvor man få en viden og et produktkendskab før alle andre ved noget – det synes jeg da er vildt motiverende. Der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling i virksomheden. Hvis der er behov for noget der kan gøre os mere effektive – så handler vi prompte. Vi investerer i det der kan gøre os bedre.

Jeg føler jeg gør en forskel hver dag. Grundlæggende har jeg en stor interesse i at trimme ting. En kunde har et produkt, hvor produktionen ikke er rentabel og hver gang man får ’puttet’ mere i værktøjet, så det sparer kunden for penge, så har man en stor tilfredshed i sit arbejde. I det hele taget føler jeg, at jeg bliver dygtigere hver dag på arbejde.

Fodbold og gamle motorcykler

Jeg har i mange år været fodboldtræner – blandt andet for mine egne to drenge. Men nu har de nået en alder, hvor der er behov for en anden autoritet. Det har givet mig tid til at rode mere med motorcykler. Jeg har en jeg kører på og en, jeg bygger på. Det sidste synes jeg faktisk er det mest spændende, så jeg holder faktisk aldrig helt fri oppe i hovedet – motorcykler udfordrer mig også i forhold til at opfinde, tegne og fremstille.

Gitte Bøtker Eriksen

gitte foto1Jeg er glad for at komme på arbejde hver dag

Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Især fordi det er så alsidigt. Jeg sidder med kreditorbogføring og kreditorudbetalinger, kassebogføring, har kontakt til debitorer, fakturerer og tager fat i kunderne, hvis de ikke betaler rettidigt. Vores kunder befinder sig i hele verden, og jeg er ikke bange for at rykke en kunde, hvis han ikke betaler til tiden. Vores leverandører har jeg til gengæld ikke så megen kontakt til – men det er fordi jeg betaler til tiden!

Kort sagt så har jeg en bred hverdag med fingrene nede i mange forskellige opgaver. Jeg stortrives med min kontaktflade med både kolleger, produktion og den store verden udenfor.

 Vigtigt at vi er et dansk ejet firma

Jeg startede i 2007. Kom fra et job, hvor jeg havde været i 28 år. Jeg har prøvet at ’blive solgt’ mange gange og har prøvet at sidde i en virksomhed, hvor man ikke kunne bestemme ret meget selv. Derfor var det vigtigt for mig, da jeg valgte at søge nye græsgange for 5 år siden, at det var et dansk ejet firma. Her er der ikke så langt fra tanke til handling og det giver en dynamik, som jeg kan li’.

En typisk arbejdsdag

Jeg starter med, at åbne posten og får den fordelt. Fordeler fakturaer – logger på banken – bogfører indbetalinger - danner overblik over debitorer, der skal rykkes, osv. Så sker der en masse ting i løbet af dagen, bl.a. bogføring af godkendte kreditorfakturaer samt diverse afstemninger og hver dag sluttes af med at lave udbetalinger til kreditorer, fakturere debitorer og endelig sende intern information til vores ledelse, så de kan se, hvad der er omsat for på dagen.

Sådan er en god dag for mig – at være en del af en dynamisk økonomiafdeling – der har styr på økonomien. Jeg vil gerne være med til at sikre, at alle får de informationer, de har brug for, så der kan træffes de rigtige beslutninger til alles bedste.

Nogen læser krimier og jeg læser kogebøger

Jeg er optaget af at min familie trives. Jeg er gift og har en voksen datter. Vi elsker lange gåture med hunden, og så har jeg en særlig passion; Mad; både at læse om mad og at lave det. Når andre snupper en krimi fra bogreolen, tager jeg nogle kogebøger og bliver inspireret til retter, som jeg må afprøve.

Mads Brodersen

mbr2To ord der beskriver en hverdag for mig som konceptudvikler er uforudsigelighed og optimering.

Der er aldrig to dage der er ens og alt hvad jeg beskæftiger mig med har fokus på at forbedre vores processer og arbejdsgange.

Et nyt job i virksomheden

Jeg er uddannet som Master i International Marketing og Brand Management ved Lund Universitet og har boet, læst og arbejdet i nu 6 forskellige lande. Efter mit sidste udlandsophold i Bulgarien havde jeg brug for at komme i gang herhjemme og fik arbejde hos AAOsteel som ufaglært. Efter nogle måneder, hvor jeg havde spottet forbedringsmuligheder op til flere steder, tog jeg kontakt til vores koncerndirektør og præsenterede mine ideer for ham. Ved denne snak skabte jeg så at sige mit nuværende job.

I mit job beskæftiger jeg mig bl.a. med:

  • Lean implementering med produktionstavler
  • Optimering af produktionsgangene til mere flow orienteret produktion
  • Udarbejdelse af arbejds- og kontrolinstruktioner
  • Udarbejdelse af kompetencematrix i produktionen med henblik på større fleksibilitet

En typisk arbejdsdag

Det fede ved mit job er, at jeg ikke har en typisk arbejdsdag. Jeg kan sagtens have en plan fra morgenstunden, men straks bliver man involveret i mange ting. Jeg har mange kontaktflader og der er mange, der trækker på mig. Det kan være hjælp til redskaber til at sætte ting i system og få overblik. Jeg hjælper gerne og har også brug for at trække på organisationen for teknisk og detaljeret viden for at kunne samle viden og bruge den til at forbedre processer og arbejdsmetoder.

Jeg bruger også tid på at lytte til mine kollegaer og vores kunder – også til brok. Når folk brokker sig, er der som regel noget om snakken og noget der kan forbedres.

Det bedste ved mit job

Det bedste ved mit job er at jeg får lov til at være med i mange forskellige ting og lærer noget nyt hver dag. Jeg føler mig som en vigtig brik i udviklingen af virksomheden og så trives jeg ved den foranderlige hverdag med mange bolde i luften.

Ekstrem sport handler om at turde springe ud i noget nyt

Jeg har altid været vant til at springe ud i noget nyt. Jeg er ikke bange for en udfordring. Og dette job har i høj grad handlet om at springe ud i noget helt nyt. Men det passer mig godt.

Privat elsker jeg ekstrem sport; faldskærmsudspring, bjergbestigning, downhill mtb – aktiviteter, som får adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen og mærke at man lever.

Flere artikler...

  1. Medarbejderportrætter

Kontakt AAOsteel:

aaosteel facade

Har du spørgsmål af teknisk art omkring værktøjsfremstilling eller er der forhold, som du ønsker uddybet, så kontakt os direkte på telefon +45 7562 1144

One Stop Shopping

Hos AAOsteel kan du få totalløsningen. I samarbejde med kunderne står vi for konstruktion, udvikling og fremstilling af værktøjer og den efterfølgende produktion af emnerne.

AAOsteel Group består af:
Aage Østergaard A/S
Brdr. Madsen Maskinteknik A/S
EJV Tooling A/S

Mission

Koncernen skal være teknologisk
førende inden for koldformnings-
processer og gennem innovation 
og udvikling fremstille produkter,
som betyder at kundernes kon-
kurrenceevne forbedres.

Der skal udvikles en adfærd, hvor
vi kontinueligt forbedrer præsta-
tionen og lønsomheden af vore 
processer og supply chains.

Kontakt AAOsteel

Ønsker du at vide mere om vores bearbejdnings-
processser, så kontakt os  
på tlf.: +45 7562 1144.

Gå til vores salgsafdeling

Web: Shark & Co.