sprog

Lars Thomassen

Lars EJVJeg skal hele tiden finde ud af noget, der er mere smart

Jeg har været ansat ved EJV Tooling i 2 år og er uddannet i koncernen tilbage i 1993.

Mit arbejde er spændende og ikke mindst udfordrende og det er meget tilfredsstillende at få ’brugt sit hoved’ – der er ikke to dage der er ens.

En af de ting jeg synes godt om ved mit arbejde er, at jeg er med i hele processen. Det er lige fra kontakt til kunder, møder i tilbudsfasen, bestilling af materialer, ligesom jeg er med, ude hos kunden og afprøve værktøjet, sammen med De der skal køre med det i produktionen.

Jeg får brugt mine kreative tanker. Jeg bliver konstant udfordret på, at finde ud af noget, der er enten mere smart, mere tidsbesparende, eller i det hele taget billigere at fremstille.

En typisk arbejdsdag

På en typisk arbejdsdag, er der selvfølgelig løbende mailkorrespondance, tegnearbejde, kunde- og værkstedskontakt. Derudover har vi et dagligt tavlemøde. Det er godt, fordi her får vi taget både små og større ting op i et seriøst forum. Problemstillinger som kan løses og gøre hverdagen mere praktisk for alle.

Jeg synes det er super spændende når f.eks. en kunde kommer med et stykke blik, som de har bukket i hånden og udfordrer mig på, om jeg kan konstruere et værktøj, der kan gøre lige præcis det, som de har tænkt. Mange gange handler det jo om at få kortere processer hos kunderne – og ofte kan vi løse dette ved smartere værktøjer.

Jeg arbejder hele tiden på kanten af nye teknologier

Rent teknologisk arbejder vi med det nyeste grej. Ofte bliver vi præsenteret for løsninger, som hægter sig på den nyeste teknologi, og så handler det jo om at komme ud over kanten – både tankemæssigt men også produktionsmæssigt.

Vi har ofte arbejdet på løsninger, hvor man få en viden og et produktkendskab før alle andre ved noget – det synes jeg da er vildt motiverende. Der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling i virksomheden. Hvis der er behov for noget der kan gøre os mere effektive – så handler vi prompte. Vi investerer i det der kan gøre os bedre.

Jeg føler jeg gør en forskel hver dag. Grundlæggende har jeg en stor interesse i at trimme ting. En kunde har et produkt, hvor produktionen ikke er rentabel og hver gang man får ’puttet’ mere i værktøjet, så det sparer kunden for penge, så har man en stor tilfredshed i sit arbejde. I det hele taget føler jeg, at jeg bliver dygtigere hver dag på arbejde.

Fodbold og gamle motorcykler

Jeg har i mange år været fodboldtræner – blandt andet for mine egne to drenge. Men nu har de nået en alder, hvor der er behov for en anden autoritet. Det har givet mig tid til at rode mere med motorcykler. Jeg har en jeg kører på og en, jeg bygger på. Det sidste synes jeg faktisk er det mest spændende, så jeg holder faktisk aldrig helt fri oppe i hovedet – motorcykler udfordrer mig også i forhold til at opfinde, tegne og fremstille.

Kontakt AAOsteel:

aaosteel facade

Har du spørgsmål af teknisk art omkring værktøjsfremstilling eller er der forhold, som du ønsker uddybet, så kontakt os direkte på telefon +45 7562 1144

One Stop Shopping

Hos AAOsteel kan du få totalløsningen. I samarbejde med kunderne står vi for konstruktion, udvikling og fremstilling af værktøjer og den efterfølgende produktion af emnerne.

AAOsteel Group består af:
Aage Østergaard A/S
Brdr. Madsen Maskinteknik A/S
EJV Tooling A/S

Mission

Koncernen skal være teknologisk
førende inden for koldformnings-
processer og gennem innovation 
og udvikling fremstille produkter,
som betyder at kundernes kon-
kurrenceevne forbedres.

Der skal udvikles en adfærd, hvor
vi kontinueligt forbedrer præsta-
tionen og lønsomheden af vore 
processer og supply chains.

Kontakt AAOsteel

Ønsker du at vide mere om vores bearbejdnings-
processser, så kontakt os  
på tlf.: +45 7562 1144.

Gå til vores salgsafdeling

Web: Shark & Co.